E-fakturering i Norge
Har din virksomhed aktiviteter i Norge? Bliv compliant med de eksisterende og kommende e-faktureringskrav.
Norge kræver allerede e-fakturering ved leverancer til det offentlige, og med en digital infrastruktur baseret på Peppol og EHF-formatet er landet blandt verdens førende. Nu skrues der op for tempoet, og som led i ViDA-initiativet indføres obligatorisk B2B e-fakturering allerede fra 1. januar 2027 for alle bogføringspligtige virksomheder.
Med mySupply sikrer du compliance i det norske marked gennem en stabil integration til Peppol-netværket. Vi håndterer de tekniske standarder og konverteringer, så din virksomhed er klar til de nye krav i god tid og kan opretholde en gnidningsfri samhandel med jeres norske kunder.
Udfyld kontaktformularen herunder hvis du vil høre mere

Opnå compliance i Norge med mySupply kort fortalt
Norge må anses for at være et af de mest udviklede lande, hvad angår udveksling af elektroniske forretningsdokumenter. De har ofte været foregangsland for digitalisering af nye områder, hvor især den norske stat driver alverdens projekter tæt flankeret af det norske erhvervsliv.
Især den private sektor har taget digitaliseringen til sig, og i dag udveksles der langt flere elektroniske forretningsdokumenter mellem virksomheder (B2B) i Norge, end hvad tilfældet er mellem virksomhed og den offentlige sektor til trods for B2G e-faktura lovgivning. E-fakturering i Norge er blevet en vigtig del af denne udvikling, og det understøtter den fortsatte vækst i digitale forretningsprocesser.
Lovgivning
Norges lovgivning om e-faktura baserer sig på EU-direktivet 2014/55/EU. I Norge har de obligatorisk B2G lovgivning. Det vil sige, at norske firmaer i rollen som leverandører til den norske offentlige sektor er underlagt krav om afsendelse af elektroniske faktura og kreditnota.
Som en udvidelse har den norske regering i marts 2026 fremlagt et konkret lovforslag for B2B-området. Ifølge den opdaterede tidsplan fra det norske Finansministerium skal alle selskaber med regnskabspligt i Norge, inklusive både norske og udenlandske virksomheder, overgå til at sende elektroniske fakturaer allerede fra 1. januar 2027. Dette følges op af et krav om digital bogføring og modtagelse af e-fakturaer fra 1. januar 2030. Målet er at etablere en moderne økonomisk struktur i overensstemmelse med europæiske standarder og harmonisere med det fælleseuropæiske ViDA-initiativ.
Tidslinje for implemetering af den norske lovgivning
Nedenfor er angivet nøgledatoer for den gradvise indførelse af obligatorisk elektronisk fakturering og digital bogføring for B2B-transaktioner.
| Dato | Lovgivning | Tilladte fakturaformater |
| 1. Januar 2027 | Obligatorisk afsendelse af e-fakturaer. | EHF version 3.0, som er baseret på Peppol BIS-standard, og i overensstemmelse med den europæiske norm EN16931. |
| 1. Januar 2030 | Obligatorisk modtagelse af e-fakturaer og digital bogføring. | Samme krav som ved afsendelse: EHF version 3.0, som er baseret på Peppol BIS-standard, og i overensstemmelse med den europæiske norm EN16931. |
Hvad kan udveksles?
Elektronisk faktura og kreditnota: Her skal Peppol standardformatet Peppol BIS Billing 3.0 benyttes. Sendes der fra norske leverandører til norske kunder er der indlagt et par ekstra regler ovenpå Peppol standarden, som den norske leverandør skal følge. Sendes der fra ikke norske leverandører til norske kunder skal Peppol standarden overholdes.
Andre elektroniske forretningsdokumenter i Dansk NemHandel: EHF (Elektronisk Handels Format) Ordre, EHF OrderChange, EHF Ordrebekræftelse, EHF Kataloger og Kvitteringssvar og EHF Despatch Advices
Betalingsfiler ISO20022: Norge driver i dag et domæne i Peppol kaldet Payment. Her bruges en udvidet version af Peppol netværket (Enhanced Peppol) til at udveksle betalingsfiler mellem firmaer og banker. Betalingsfilerne dækker transaktioner, som er indbefattet i den internationale ISO-standard kendt som ISO20022. Payment domænet er endnu kun i brug i Norge, men har potentiale i andre lande da ISO20022 er en international standard.
Hvordan udveksles elektroniske forretningsdokumenter?
I Norge udveksles elektroniske forretningsdokumenter via Peppol Netværket. Udvekslingen sker gennem såkaldte certificerede Peppol Service Providers, som udveksler de elektroniske forretningsdokumenter på vegne af deres kunder. Kunder og leverandører med behov for at sende eller modtage til og fra Norge skal forbinde til Peppol Netværket via en certificeret Peppol Service Provider også ofte omtalt som et Peppol Acces Point.
Undtagelser og særlige betingelser
Ændringerne gælder ikke for norske virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med eksporthandel. Derudover er enkeltmandsvirksomheder uden regnskabspligt, og med en årlig omsætning under NOK 50.000, undtaget fra at modtage elektroniske fakturaer, og kan kun afsende dem, hvis deres systemer understøtter det. Konkursboer, B2C-transaktioner, og kontantsalg er også fritaget, med særlige regler gældende for finansielle institutioner, pensionsfonde, og forsikringsselskaber.
Tax Reporting / Tax Clearance
Firmaer med en omsætning på over 5 millioner NOK er underlagt rapportering til de norske skattemyndigheder via standardformatet SAF-T. SAF-T formatet indeholder data om virksomhedens bogholderi og produceres ofte direkte fra økonomisystemet.
Der er endnu ikke vedtaget en endelig CTC clearance-model i Norge, men det nye lovforslag fra 2026 er et fundament for dette, og meget indikerer, at Norge vil læne sig op ad Peppol-netværket til Tax Clearance i den såkaldte Peppol CTC-model.
Arkiveringspligt?
5 års arkiveringspligt for elektroniske fakturaer og kreditnota.
Relevante tiltag og initiativer i Norge
Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen i Norge løber stærkt og især på områderne indenfor udveksling af elektronisk forretningsdokumenter.
Bl.a. er Norge nu drivere på et nyt Peppol-projekt kaldet Peppol Logistik. Her forsøger man at digitalisere de komplekse logistikprocesser ved at definere en række standard Peppol BIS formater og brug af Peppol netværket, som udvekslingsplatform. Her har forskellige stakeholders i Norge stor interesse i dannelsen af en fælles standard for hvordan Logisitik dokumenter udveksles.
CTC eller Tax clearance er på dagsorden i hele Europa, dog er Norge ikke officielt med i EU, men følger strømningerne. En af de helt store emner på den finansielle dagsorden i EU er VIDA (VAT In The Digital Age). Der udstikkes europæisk lovgivning om brug af e-faktura og obligatorisk VAT clearance imod de nationale skattemyndigheder for at imødekomme og bekæmpe moms fusk. Dvs. at man i Norge ser ind i en fremtid hvor der skal faktureres elektronisk og afstemmes VAT i real time, men modellen for dette er endnu ikke bestemt.
VAX360 sørger for at I er compliant med den nye lovgivning
Hvis din virksomhed er involveret i den norske B2B-sektor, vil den obligatoriske indførelse af elektronisk fakturering påvirke jer allerede fra den 1. januar 2027.
VAX360 kan sikre, at din virksomhed overholder den nye lovgivning. Vores løsning gør det muligt at sende og bogføre elektroniske fakturaer problemfrit og i overensstemmelse med gældende regler.