Spring til indhold

E-fakturering i Kroatien

Opnå compliance i Kroatien med mySupply kort fortalt

Al udveksling af B2G e-faktura kontrolleres via den centrale e-fakturaplatform Servis eRačun za državu. eRačun-platformen er forbundet med Financial Agency (FINA), som er et Peppol Access Point (AP), der giver Peppol-medlemmer fra andre lande mulighed for at sende e-fakturaer til Kroatien. Dette forenkler ikke kun processen, men det giver også mulighed for en standardisering af e-fakturering gennem Access Point til offentlige instanser.

E-fakturaer sendt gennem Peppol skal ikke underskrives elektronisk.

Lovgivning

Kroatiens e-faktura lovgivning baserer sig på EU-direktivet 2014/55/E. I Kroatien har de obligatorisk B2G lovgivning (siden 2019). Det vil sige, at Kroatiske virksomheder i rollen som leverandører til den Kroatiske offentlige sektor er underlagt krav om at afsende elektroniske faktura og kreditnota.

Derudover lancerede Skatteforvaltningen under Kroatiens Finansministerium den 27. januar 2023 projektet “Fiscalization 2.0”.

Projektet, der er finansieret af tilskud fra programmet National Recovery and Resilience Plan, har til formål at pålægge en obligatorisk udveksling af elektroniske fakturaer mellem iværksættere. Dets endelige produkt bliver en implementeret e-faktureringsplatform med integreret e-arkiv og avanceret online bogholderi i momssystemet for at øge effektiviteten og drive digitaliseringen blandt små iværksættere.

Projektet har følgende tidsplan:

  • Perioden 18. januar til 17. februar 2023: Projektet startede med Skatteforvaltningens undersøgelse for at indsamle oplysninger fra skatteydere.
  • December 2024: Implementeringsfasen er planlagt til at slutte.
  • 2025: Som resultat af projektet er det estimeret, at B2B e-fakturering vil blive implementeret i løbet af 2025.

Hvad kan udveksles?

  • Peppol BIS 3.0
  • UBL 2.1

Hvordan udveksles elektroniske forretningsdokumenter

  • Peppol
  • FINA eRačun

Tax Reporting / Tax Clearance

I henhold til artikel 165 i forordningen om merværdiafgift har Kroatien fra januar 2019 indført en forpligtelse til elektronisk at indsende registret over købsfakturaer (kaldet U-RA-formular) i forbindelse med momsangivelsen. Før dens introduktion var der ikke andre rapporteringskrav på plads.

Forpligtelsen til at indsende U-RA-formularen gælder for alle afgiftspligtige personer, der er registreret i Kroatien for moms, herunder ikke-hjemmehørende virksomheder.

Alle afgiftspligtige personer, som er momsregistreret i landet, herunder ikke-hjemmehørende virksomheder, er underlagt indberetningskravet på måneds- eller kvartalsbasis, afhængigt af hyppigheden af momsangivelsen. Kun nationale køb vedrørende B2B- og B2G-transaktioner skal indberettes:

Kravenes omfang:

  • Alle transaktioner uanset deres værdi (dvs. der er ingen tærskelværdi)
  • B2B og B2G
  • Kun køb
  • Nationale transaktioner

Arkiveringspligt?

11 års arkiveringspligt for elektroniske fakturaer og kreditnota.

Relevante tiltag og initiativer i Kroatien

The Ministry of Economy and Sustainable Development har igangsat flere initiativer for at promovere brugen af e-fakturering i Kroatien. Blandt andet har der været afholdt mange workshops rundt om i Kroatien.

Seneste nyt

Landeprofiler
ons 03. september 2025 | Landeprofiler

E-fakturering i Sverige

Opnå compliance i Sverige med mySupply kort fortalt I Sverige findes Single Face to Industry

Landeprofiler
ons 20. august 2025 | Landeprofiler

E-fakturering i Holland

Opnå compliance i Holland med mySupply kort fortalt Holland har valgt at implementere Peppol-frameworket til

Landeprofiler
fre 11. juli 2025 | Landeprofiler

E-fakturering i Norge

Opnå compliance i Norge med mySupply kort fortalt Norge må anses for at være et

Landeprofiler
man 07. april 2025 | Landeprofiler

E-fakturering i Belgien

Opnå compliance i Belgien med mySupply kort fortalt I Belgien anvendes onlineportalen Mercurius og Peppol-netværket

Kontakt

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.