Vi sidder ikke stille - Nye medarbejdere

25. august 2020

Vi er stolte af vores medarbejdere

Der er ingen tvivl om, at disse tider har ændret alles hverdag. Men hos mySupply forsøger vi at holde dagligdagen så normal som mulig. Det betyder dermed også, at vi i 2020 har ansat ti nye medarbejdere. Og det er vi stolte af!

Siden januar har vi ansat en marketingkonsulent, en salgschef, en business unit manager, to konsulenter og fem systemudviklere. Vi har ikke ladet os slå ud af COVID-19, hvilket skyldes vores eksisterende og nye kunder, der fortsat har haft modet til at implementere nye IT-projekter. Vores nye medarbejdere bidrager alle med den nyeste viden inden for hver deres område, således vi kan fortsætte med at designe, udvikle og implementere kundetilpassede løsninger, så vi kan skabe størst mulig værdi hos vores kunder. Læs mere om hvad vi er rigtig gode til hos mySupply her.

Vi løfter i flok

Temaet bag mySupply er en broget flok, der hver især har særlig kompetencer. Vi har både erfarne praktikere, der har været i branchen i mange år med et stort netværk og som ved, hvordan tingene fungerer, og vi har nyuddannede teoretikere og systemudviklere, der er fyldt med den nyeste viden, gåpåmod og ihærdighed. mySupply er en perfekt kombination, og vi står alle klar til at hjælpe.

Vi står klar til at hjælpe jer

Under lock-down arbejdede vi alle fra hjemlige omgivelser, men på trods gjorde vi hver vores for at drive mySupply videre. De nyansatte medarbejdere blev oplært og tog e-læringskurser, og vi andre fortsatte arbejdet med at levere løsninger til elektronisk fakturering og systemintegration. Her efter sommerferien er vi alle på kontoret igen – selvfølgelig efter regeringens retningslinjer med håndsprit på hvert kontor og god afstand.

Vi står klar til at hjælpe jer med elektronisk dokumentudveksling via vores VAX 360 standardløsning, som kan kundetilpasses jeres behov. Læs om hvordan vi hjalp E. Trasborg. Som nyeste skud på stammen kan vi tilbyde indkøbsintegrationen SAP Ariba. Med løsningen kan I effektivere jeres indkøbsproces, da løsningen samler hele processen et sted. Vores begejstring for integrationsløsningen SAP Ariba skyldes flere ting, men for at nævne nogle få:

  • finder bedre leverandører
  • synlighed og identificering af besparelsesmuligheder
  • øger hastigheden og gennemstrømningen

Det er fordele, som alle kan forstå.

 

Vi har brugt foråret og sommeren på at dygtiggøre os og står klar til at rådgive jer til de bedste løsninger. Tøv ikke med at tage kontakt – vi er specialister inden for kundetilpassede løsninger.

Læs mere om os Kontakt os i dag

Jeg vil gerne ringes op

Ja tak, jeg vil gerne ringes op af en medarbejder fra mySupply. Udfyld felterne, og du vil blive ringet op snarest af en af vores dygtige medarbejdere.

    mySupply

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vi udsender jævnligt nyhedsbreve om tendenser og udviklinger inden for elektronisk fakturering og forretningsoptimering, produkter og løsninger samt fortællinger fra vores arbejde og seneste referencer.

    Udfyld formularen for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

      Se vores privatlivspolitik* for yderligere information.