Spring til indhold
Om mySupply

Tilbageblik på 2024 i mySupply

Tilbageblik på 2024 i mySupply

2024 kom og gik, og det har været endnu et år præget af vækst hos mySupply. Der har været et stærkt fokus på at udvide og styrke VAX360 produktsuiten for fortsat at kunne levere høj kvalitet og værdi til kunderne. Nye samarbejder er opstået, som udover at styrke produktet, også har åbnet nye markedsmuligheder. 

Endnu et år med vokseværk hos mySupply

I begyndelsen af 2024 havde vi fornøjelsen af at invitere til reception i de nye lokaler på Østre Fælledvej i Nørresundby. De nye lokaler har i høj grad spillet en rolle i at markere en ny tid for mySupply som virksomhed, og har bidraget til bedre arbejdsforhold og -miljø. 

Dertil har det stor værdi at være kommet tættere på Aalborg-området, hvor størstedelen af de nye kollegaer er fra. Godt 15 nye ansigter er kommet til i 2024, og teamet har nu rundet 35 fuldtidsansatte og studentermedhjælpere. Den store vækst i medarbejdere er sket i takt med, at mySupplys kundeportefølje også er vokset. 40 nye kunder er budt velkommen, hvilket kontinuerligt øger behovet for at opruste både på produktudvikling og kundeservice.

“Det var den helt rette beslutning for os at rykke til Nørresundby, så vi kunne få plads til at vokse, og komme tættere på Aalborgs studiemiljø, hvor vi ser en stor del af vores fremtidige arbejdskraft komme fra. Vi har det seneste år ansat mange nye studentermedhjælpere, som udover at hjælpe os i det daglige, også bliver en del af vores eget økosystem til at sikre fremtidige ressourcer i form af fastansættelser.”, udtaler Allan Freiheit, administrerende direktør i mySupply. 

VAX360 procure-to-pay produktsuite

De senere år er VAX360 produktsuiten blevet udvidet med flere værdiskabende løsninger, og 2024 har ikke været en undtagelse.

Blandt de seneste tilføjelser til produktsuiten kan nævnes et indkøbsmodul, som strømliner og letter indkøbsprocesserne ude hos vores kunder, samt et fakturagodkendelsesmodul, som gør det lettere at validere og behandle fakturaer hurtigt og effektivt. Vi har ligeledes introduceret betalingsfunktionalitet, der gør det muligt at foretage betalinger på tværs af platforme og systemer. Med de nye tilføjelser til VAX360 suiten, kan vi nu dække alle dele af procure-to-pay processen, hvilket gør det nemmere for kunder at samle alle processer ét sted. 

Landegrænser nedbrydes og nye samarbejder opstår

Som et led i mySupplys vækststrategi, har der i det forgangne år været et udvidet fokus på udlandet. Der kommer kontinuerligt nye lovgivninger til i EU-landene, hvor mySupplys VAX360 produkter kan hjælpe med at sikre lokal compliance. 

En stor milepæl blev nået i november, da mySupplys første tyske samarbejde blev etableret. Som vores partner, vil QITS GmbH tilbyde deres kunder VAX360 produktsuiten, og derved støtte tyske virksomheder med yderligere funktionalitet til at sikre compliance med de seneste krav om B2B e-fakturering i Tyskland. 

“Vi har arbejdet målrettet mod det tyske marked, da der her er stort potentiale og efterspørgsel på løsninger som vores. Derfor var det til stor glæde, at vi i efteråret kunne lave den første partneraftale i Tyskland med QITS, som har stor rækkevidde i det tyske marked”, fortæller Peer Lohmann, Sales Manager i mySupply. 

I løbet af 2024 opstod også flere spændende dialoger med både offentlige og private instanser i Grønland om vores løsninger til at effektivisere interne forretningsprocesser. Allerede i slutningen af 2024 og starten af 2025 er de første kunder i Grønland med succes oppe at køre med VAX360. 

Om de nye samarbejder i Grønland, udtaler Allan Freiheit, administrerende direktør i mySupply:

“Vi er enormt stolte over at være blevet valgt som foretrukken partner for grønlandske selskaber. Ligesom vi har et solidt fodfæste i den danske offentlige infrastruktur, er vi nu også blevet en del af den grønlandske.”

Seneste nyt

Om mySupply
tirs 21. januar 2025 | Om mySupply

Tilbageblik på 2024 i mySupply

2024 kom og gik, og det har været endnu et år præget af vækst hos

Løsninger
man 16. december 2024 | Om mySupply

Nyt partnerskab åbner op for flere markeder

mySupply indgår et nyt strategisk, globalt partnerskab med RTC Technology Inc., som er en international

Om mySupply
tors 22. august 2024 | Om mySupply

Mød os på Digitaliseringsmessen og IKA Årskonference i september

Den 25-27. september 2024 er vi til stede på Digitaliseringsmessen24 og IKA Årskonferencen, hvor der

Løsninger
tors 13. juni 2024 | Løsninger

Ny digital løsning til fakturabehandling

En ny digital løsning automatiserer fakturabehandlingen mellem regioner og privathospitaler i Danmark. I alle danske

Kontakt

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.