FAQ

Få svar på dine spørgsmål med vores FAQ

Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål. Her nedenunder kan du læse svarene til de mest efterspurgte FAQ. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål.

FAQ til e-fakturering

Er dit spørgsmål ikke besvaret her? Ring eller skriv til os.

Hvad er elektronisk fakturering?

Elektronisk fakturering – e-fakturering – er elektronisk overførsel af forretningsdokumenter mellem kunder og leverandører. Det er en vigtig del af en effektiv finansiel forsyningskæde, og det forbinder de interne processer i virksomhederne til betalingssystemerne.

Hvad er NemHandel?

NemHandel er den danske standard for udveksling af elektroniske dokumenter. Det gør det nemt for virksomheder at sende og modtage elektroniske forretningsdokumenter sikkert via internettet.

For at sende elektroniske dokumenter via NemHandel skal dit økonomisystem hjælpes til at sende elektroniske fakturaer i OIOUBL-format. Dette kan du gøre ved hjælp af vores NemHandel integration.

Læs mere om vores NemHandel integration

Se mere om NemHandel

Hvad er Peppol?

Du kan også udveksle dokumenter via Peppol, som er elektronisk dokumentudveksling af ordrer, fakturaer og kataloger blandt virksomheder i hele verden. Peppol bygger på den internationale UBL-dokumentstandard, der er tilpasset kravene for global udveksling af dokumenter på tværs af landegrænser.

Læs mere om vores Peppol integration

Se mere om Peppol

FAQ til VAX 360

Er dit spørgsmål ikke besvaret her? Ring eller skriv til os.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan modtage elektroniske dokumenter?

Hvis du ikke kan håndtere de elektroniske dokumenter, er der mulighed for at konvertere modtagne dokumenter til HTML og sende dem til dig som e-mail.

Kan jeg sende og modtage OIOXML?

Du kan både sende og modtage det gamle OIOXML-format. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler dog, at understøttelsen af OIOXML elektronisk regning ophører, idet denne standard er utidssvarende og ikke lever op til udviklingen og (frem)tidens krav. Hvis dine samhandelspartnere kræver et bestemt format, kan der foretages en konvertering til f.eks. OIOUBL-formatet.

Hvad er VAX Transfer?

VAX Transfer er en software-service, der installeres lokalt på din pc eller server for udveksling af dokumenter med VAX 360. VAX Transfer benytter en sikker og krypteret web-service til at udveksle dokumenter med VAX 360. VAX Transfer up- og downloader dokumenter via filfoldere på din pc eller server.

Kan jeg benytte VAX Transfer og manuel up-/download?

Du kan ikke benytte VAX Transfer samtidig med, at du benytter manuelt download. Du kan godt benytte manuelt upload og VAX Transfer samtidig.

Se vores VAX 360 videoguide om Manuel download

Se vores VAX 360 videoguide om Upload

Kan jeg benytte VAX 360 sammen med mit faktura-workflow-system?

VAX 360 kan benyttes sammen med alle gængse faktura-workflow-systemer, hvis workflow-systemet kan modtage OIOUBL-faktura/-kreditnota. Der er direkte integration til Next Approve og Signflow. Hvis ikke workflow-systemet kan modtage standardformater, kan der foretages en konvertering til det format, som kan modtages.

Læs mere om integrationer til workflow-systemer

Hvordan opretter jeg en ekstra bruger i VAX 360?

Hvis du har administratorrettigheder på jeres VAX 360-løsning, har du mulighed for at oprette nye brugere. Du logger ind på VAX 360 og tilgår menuen Vedligehold brugere, som du finder i menubaren øverst til højre i VAX 360-interfacet. Herefter har du mulighed for at vælge Opret ny bruger.

Se vores VAX 360 videoguide om Brugeradministration

Hvordan opretter jeg en ny fast søgning i VAX 360?

I VAX 360 kan du oprette faste søgninger, også kaldet søgegrupper. Fordelen ved søgegrupper er, at du ikke behøver foretage den samme søgning gentagne gange manuelt. Du tilgår menupunktet Søgning, indtaster dine søgekriterier og trykker Gem. Herefter navngiver du din søgegruppe og kan vælge, om søgegruppen skal være synlig i din venstremenu, så du hurtigt kan tilgå søgningen under Mine søgegrupper.

Se vores VAX 360 videoguide om Avanceret søgning

Jeg vil gerne ringes op

Ja tak, jeg vil gerne ringes op af en medarbejder fra mySupply. Udfyld felterne, og du vil blive ringet op snarest af en af vores dygtige medarbejdere.

    mySupply

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vi udsender jævnligt nyhedsbreve om tendenser og udviklinger inden for elektronisk fakturering og forretningsoptimering, produkter og løsninger samt fortællinger fra vores arbejde og seneste referencer.

    Udfyld formularen for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

      Se vores privatlivspolitik* for yderligere information.