VikingGenetics’ udfordring
Vores kunde havde indført et nyt workflowsystem for modtagelse og behandling af elektronisk faktura fra danske leverandører. Der var ønske om en tilsvarende løsning for det finske selskab, men der var problemer med modtagelse og behandling af det finske Finvoice fakturaformat.
Løsningen
Vores kunde valgte at benytte VAX 360 for løsning af opgaven. Der blev udviklet en konvertering fra det finske Finvoice fakturaformat til det danske OIOUBL-format, som workflowsystemet bedre kunne håndtere. De elektroniske fakturaer fra finske leverandører bliver modtaget centralt hos det finske selskab, hvorefter de bliver overført til VAX 360. VAX 360 foretager konvertering af fakturaerne fra Finvoice-formatet til det danske OIOUBL-format, som efterfølgende bliver indlæst i workflowsystemet.
Kundeudsagn
Vi havde store udfordringer med håndtering af det finske Finvoice-format. Ved hjælp af mySupply og deres VAX 360 blev der etableret en konverteringsløsning, så fakturaerne kunne behandles i vores workflowsystem på samme måde som de danske. mySupply har været en stor hjælp for os, og der blev taget ansvar for løsning af opgaven, så vi følte vi var i trygge hænder. Vi er ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige valg.