Løsning
Løsningen til vores kunde er en ny generation af procesoptimering og omfatter en restriktiv validering, som tager højde for de forretningsmæssige krav, som regionerne har stillet til høreklinikkerne. Den afsendende høreklinik skal overholde de skærpede krav til fakturaindhold. Såfremt dette ikke er tilfældet, og den restriktive validering fejler, dannes der en applikationskvittering, der beskriver fejlårsagen. Denne applikationskvittering sendes automatisk til den afsendende høreklinik. Hvis der ikke er angivet en afsender-e-mail i det oprindelige dokument, påbegyndes en undersøgelse i og af dokumentet for at finde email og/eller afsender-ID. Hvis ingen af ovenstående muligheder er tilgængelige, vil applikationskvitteringen automatisk blive sendt til Amgros. De afviste dokumenter vil være synlige i VAX Integrator brugergrænsefladen, så det er muligt at se årsagen til afvisningen.
Kundeudsagn fra Amgros
Kvalitetssikringen af de elektroniske dokumenter er helt i top med VAX Integrator Dokumentfirewall. Med vores firmaspecifikke validering har vi sikkerhed for, at fakturaen indeholder de informationer, der er stillet i vores egne forretningsregler. Vi får således stoppet invalide dokumenter, inden de når ind i systemet, og idet der sendes en automatisk returmeddelelse til høreklinikken, flyttes fejlhåndteringen tilbage til den pågældende klinik. Vi har opnået kontrol over de fakturaer, der modtages.