12. september 2019
mySupply har opbygget en helt unik kompetence indenfor elektronisk indkøb og udveksling af elektroniske dokumenter. Flemming Beltoft, Adm. Direktør for mySupply oplyser, at: ”Vi har samarbejdet med SAP siden 2010, hvor vi sammen lancerede en e-handelsløsning, der levede op til kravene om, at al fakturering til det offentlige i Danmark skulle foregå via NemHandel. Herudover har vi implementeret SAP SRM indkøbsløsning hos flere kunder”.
SAP Ariba indkøbsnetværket er verdens største B2B digitale markedsplads med 4,1 millioner virksomheder og over 170 millioner forretningstransaktioner om året. ”Ariba har jo været med hele vejen siden 1996, og vi ser en generel tendens med, at danske virksomheder nu er ved at være klar til næste generation af indkøbsløsninger via cloud. Vi ser portal-tankegangen som en ny mulig markedsplads, de ikke før havde overvejet. Vi ser en stor synergi i at kunne tilbyde integration mellem SAP ERP løsninger og SAP Ariba til NemHandel og Peppol (standard for lovpligtig e-fakturering til den offentlige sektor i Europa, som trådte i kraft den 18. april 2019). Fra maj 2020 skal alle offentlige virksomheder i Europa kunne modtage elektroniske faktura, og det er en af vores spidskompetencer” siger Flemming Beltoft.
”mySupply har siden 2010 varetaget den landsdækkende udvikling, vedligehold og support af hele NemHandel-infrastrukturen for Digitaliseringsstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, og de har deltaget i udviklingen af Peppol-infrastrukturen. De har en meget dyb kompetence indenfor indkøb, stor kundeindsigt og fungerer allerede som implementeringspartner for mange af vores SAP Partnere ved deres lokale og globale SRM projekter. Så vi er sikre på, at mySupply bliver en meget værdifuld SAP Ariba Partner for vores nuværende og kommende kunder” siger Bryan Lindenskjold, Senior Solutions Sales Executive, SAP Ariba Danmark.
”De sidste 15 år er indkøbsløsninger blevet mere globale, mere modne og langt mere mainstream. Alle virksomheder har brug for at holde styr på, hvem der køber hvad, hvornår, hos hvem og til hvilken pris, men vi ser samtidig et større og større fokus på bæredygtighed ifm. Indkøb. Her spiller SAP Ariba en essentiel rolle, da man f.eks. kan udvælge sine leverandører baseret på virksomhedens CSR kriterier (alt fra nej tak til slavearbejde til ja tak til grøn energi) og få advarsler på sine valgte leverandører, hvis de ikke stemmer overens med virksomhedens sociale profil. Din CSR politik bliver dermed implementeret helt ud i leverandørkæden, så du køber forsvarligt ind” siger Bryan Lindenskjold.
Flemming Beltoft afslutter: ”Vi går ”all in” og ser et stort marked i at implementere private og offentlige SAP-kunder på SAP Ariba netværket. Samtidig er der masser af NemHandel og Peppol kunder, der også kunne få stor værdi af SAP Ariba, og så er der jo hele kommunemarkedet. Der bliver et meget stort behov for sådanne løsninger, når den elektroniske ordre bliver obligatorisk næste år. Vi går efter at blive den mest kompetente SAP Ariba partner i Norden. Vi lever nemlig af at have orden i tingene!”.
Om mySupply
mySupply er en af landets førende konsulentvirksomheder i løsninger til elektronisk handel og systemintegrationer og har deltaget i udviklingen af den elektroniske faktura. mySupply varetager den landsdækkende support og vedligehold af hele NemHandel-infrastrukturen for Digitaliseringsstyrelsen/Erhvervsstyrelsen og rådgiver offentlige myndigheder i forbindelse med udviklingen af OIOUBL- og NemHandel-standarder. Udover at medvirke til udvikling af det danske NemHandel-koncept, deltager mySupply i etableringen af standarder for den elektroniske handel i EU.
Virksomheden, der er stiftet af Flemming Beltoft og har eksisteret siden 2000, beskæftiger ca. 20 medarbejdere i Aabybro ved Aalborg, tilbyder produkter og ydelser inden for e-handel i offentligt eller privat regi, integrationsopgaver, SAP e-Commerce og udveksling af elektroniske forretningsdokumenter i OIOUBL, XML, Peppol, EDI eller andre formater i både ind- og udland.
Om SAP Ariba
SAP Ariba forbinder virksomheder og forretningstransaktioner i verdens største Business-to-Business online netværk. I SAP Ariba netværket finder købere og leverandører fra mere end 4,1 millioner virksomheder i 190 lande nye forretningsmuligheder, samarbejder om forretningstransaktioner og udvider deres forretningsnetværk og relationer.
Købere kan klare hele deres indkøbsproces samtidig med, at de styrer udgifterne, finde nye besparelsesmuligheder og opbygger en sund forsyningskæde. Leverandører kan skabe forbindelser til nye rentable kunder og effektivt udvide samarbejdet med eksisterende kunder via enkle salgscyklusser og med kontrolleret likviditetsflow undervejs. Resultatet er en dynamisk, digital markedsplads hvor DKK 18,6 milliarder ($2,8 billioner) omsættes i handel hvert år. For mere information om SAP Ariba, besøg www.ariba.com.
Om SAP
SAP er verdens førende leverandør af intelligente ERP-løsninger til den nye oplevelsesøkonomi. SAPs forretningssoftware hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at køre bedst muligt: 77% af al verdens transaktionsomsætning rører et SAP system.
Vores maskinlæring (ML), tingenes internet (IoT) og avancerede dataanalytiske teknologier hjælper vores kunder med at blive intelligente virksomheder. SAP gør mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte dyb forretningsmæssig indsigt mere effektivt så forspringet til konkurrenterne bevares.
Vi forenkler teknologi for virksomheder, så de kan bruge vores software som de vil – uden afbrydelse. Vores væg-til-væg portefølje af applikationer og tjenester gør det muligt for mere end 437.000 private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, tilpasse sig løbende og gøre en forskel. Med et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter hjælper SAP verden med at køre bedre og forbedre folks liv. For mere information, besøg www.sap.com/denmark.
Pressekontakt:
mySupply ApS
Flemming Beltoft, Adm. Direktør
Telefon: (+45) 4040 0230
E-mail: flb@mysupply.dk
SAP Danmark A/S
Ellen Vig Nelausen, SAP Nordic Integrated Communications
Telefon: (+45) 2923 3234
E-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com