25. januar 2019
mySupply er Erhvervspartner for Dansk Flygtningehjælp 2019
Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: de giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. Organisationen er til stede i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtningene bosætter sig. De samarbejder med de lokale samfund om ansvarlige og bæredygtige løsninger. Dansk Flygtningehjælp arbejder for en vellykket integration og – når det er muligt – for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.
Vi har stor respekt for Dansk Flygtningehjælps arbejde, og som virksomhed vil vi gerne gøre en forskel. Derfor har vi valgt at støtte Dansk Flygtningehjælps arbejde med at sikre flygtninge også får en fremtid.