Spring til indhold

E-fakturering i Slovakiet

Bliv klar til de nye krav til e-fakturering i Slovakiet

Slovakiet udruller en af Østeuropas mest omfattende reformer for digital fakturering. Fra januar 2027 bliver B2B e-fakturering og e-rapportering i nær-realtid et lovkrav for alle momsregistrerede virksomheder i Slovakiet.

Systemet kræver, at man benytter en godkendt serviceudbyder, en såkaldt Digital Postman, til at håndtere udvekslingen via Peppol-netværket.

Som jeres adgangspunkt automatiserer vi hele processen, så I overholder de slovakiske krav til både fakturaudveksling og e-rapportering. Læs mere om de nye krav og jeres vej til compliance herunder.

Opnå compliance i Slovakiet med mySupply – kort fortalt

Slovakiet udruller en af Østeuropas mest moderne reformer for digital fakturering. Det nye system kræver, at virksomheder udveksler strukturerede e-fakturaer og foretager e-rapportering i nær-realtid til skattemyndighederne (Financial Directorate).

Hvor landet tidligere har brugt manuelle “Control Statements”, skifter Slovakiet nu til en 5-corner Peppol-model. Her fungerer myndighederne som den centrale Peppol-autoritet, mens selve udvekslingen af fakturaer flyttes ud til godkendte adgangspunkter – de såkaldte Digital Postmen. Med denne model bliver data valideret og rapporteret automatisk, hvilket minimerer manuel indgriben og sikrer fuld gennemsigtighed.

Lovgivning

Den 9. december 2025 vedtog det slovakiske parlament den endelige lovgivning, der gør B2B e-fakturering og e-rapportering obligatorisk fra 1. januar 2027. Reformen er tæt knyttet til EU’s VAT in the Digital Age (ViDA), hvilket betyder, at de slovakiske krav harmoniseres med de fælles europæiske standarder for grænseoverskridende handel fra 2030.

En central del af lovgivningen er kravet om, at fakturaer skal sendes og modtages i et struktureret format, der muliggør automatisk behandling. For at sikre en sikker infrastruktur arbejder staten med godkendte serviceudbydere (Access Points) til at håndtere transmissionen og sikre dokumentation for fakturaens integritet. Disse Access Points skal godkendes af staten for at kunne udveksle e-fakturaer for Slovakiske firmaer. mySupply er en del af denne certificeringsproces hvor endemålet er en fuld certificering.

De nye regler gælder for alle momsregistrerede virksomheder i Slovakiet (resident taxpayers). Mandatet er opdelt i to spor:

  • E-fakturering: Omfatter alle indenlandske B2B- og B2G-transaktioner. Fakturaer skal udveksles som strukturerede data (Peppol BIS 3.0) via en godkendt Digital Postman. 
  • E-rapporting: Omfatter realtidsrapportering af fakturadata til skattemyndighederne. Fra 2030 udvides dette til også at omfatte intra-community B2B-transaktioner (eksport/import i EU) i overensstemmelse med ViDA-kravene.

Tidslinje for implementering

Den slovakiske udrulning sker i faser for at sikre, at erhvervslivet kan nå at integrere deres systemer til den nye Peppol-infrastruktur.

DatoLovgivningTilladte fakturaformater 
2026 Frivillig testfase for alle virksomheder.Peppol BIS 3.0 / EN 16931
1. januar 2027B2B & B2G obligatorisk for alle indenlandske transaktioner samt e-rapportering.Peppol BIS 3.0 / EN 16931
1. juni 2030Indenlandske “Control Statements” og ESL-lister afskaffes endeligt.Peppol BIS 3.0 / EN 16931
1. juli 2030ViDA-implementering: Obligatorisk intra-EU B2B e-fakturering og e-reportingPeppol BIS 3.0 / EN 16931

Alle formater skal være EN16931-kompatible.

Arkiveringspligt

Der er 10 års arkiveringspligt i Slovakiet (20 år for fakturaer relateret til fast ejendom). 

Fakturaer skal opbevares i deres originale, strukturerede format. 

Ved at bruge en certificeret Peppol-udbyder (Digital Postman) godkendt af den slovakiske stat sikres dokumentets oprindelse og indhold automatisk. Det betyder, at yderligere digitale signaturer ikke er et krav, så længe udvekslingen sker gennem den godkendte infrastruktur.

VAX360 sørger for jeres e-faktura compliance i Slovakiet

Vi håndterer de lovpligtige Peppol-formater, sikrer fuld integration til de slovakiske myndigheder og automatiserer alt fra faktura udveksling til realtidsrapportering. Med vores løsning er I klar til både 2027-mandatet og de kommende ViDA-krav i 2030.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med den slovakiske reform? Kontakt os i dag for mere info: info@mysupply.dk

Seneste nyt

Om mySupply
ons 08. april 2026 | Om mySupply

mySupply er nu officielt godkendt som fransk PA-serviceudbyder

Vi er stolte over at kunne annoncere, at mySupply nu officielt har opnået status som

Landeprofiler
tors 19. marts 2026 | Landeprofiler

E-fakturering i Slovakiet

Bliv klar til de nye krav til e-fakturering i Slovakiet Slovakiet udruller en af Østeuropas

Lovgivning
man 16. marts 2026 | Lovgivning

Opdatering af OIOUBL 2.1 Schematron

Skærpede krav til momskategorier Den 18. maj træder en ny opdatering af OIOUBL 2.1 schematronen

Landeprofiler
man 23. februar 2026 | Landeprofiler

E-invoicing i Frankrig

Bliv klar til de nye franske e-faktureringskrav Frankrig indfører en af Europas mest ambitiøse reformer

Kontakt

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.