10-4 Byggecenter & Tømmerhandel

10-4 er en traditionel tømmerhandel, der har eksisteret siden 1947. Virksomheden har fysiske anlæg i Ringkøbing, Ulfborg, Varde, Viborg, Videbæk og Aarhus og derudover driver virksomheden på www.10-4.dk en af Danmarks største webshops. Herudover har virksomheden 3 fysiske outlets, der virker under navnet Knock-Outlet. Virksomheden udveksler årligt cirka 75.000 fakturaer.

Udfordringen

Med fokus på at nedbringe tidsforbrug og omkostninger i forbindelse med faktureringsprocessen har 10-4 gjort en stor indsats for at udnytte potentialet ved afsendelse og modtagelse af elektroniske forretningsdokumenter. De har også indført workflowsystem for godkendelse af modtagne fakturaer til erstatning for de manuelle forretningsgange med efterfølgende direkte bogføring i økonomisystemet. Dog oplevede 10-4, at der var udfordringer med kvaliteten af de modtagne elektroniske fakturaer som kommer i forskellige formater (OIOUBL, EDIFACT) og fra forskellige operatører. Sammenholdt med en ringe gennemsigtighed og sporbarhed, så var der plads til forbedringer.

Løsning

10-4 indgik et samarbejde med mySupply om etablering af en sammenhængende løsning, hvor såvel traditionelle EDIFACT dokumenter som OIOUBL-dokumenter kunne håndteres elektronisk via mySupplys VAX 360-løsning. Der er skabt en løsning, hvor der modtages dokumenter direkte fra leverandørerne via NemHandel, BygE eller VANS-operatør. I det omfang modtagne dokumenter ikke kan behandles direkte, bliver de konverteret og efterfølgende indlæst i workflow-systemet, hvor de godkendes og behandles inden fakturaen bogføres i økonomisystemet. mySupply har herudover udviklet en særlig præsentation af den elektroniske faktura, således at den er let at arbejde med for de medarbejdere, der skal håndtere den.

Kundeudsagn

Udover nogle vanskeligheder i starten med at den normale præsentation af den elektroniske faktura, ikke indeholdt de informationer, som vi har behov for, så har vi nu fået en løsning, hvor alt foregår elektronisk. Løsningen fungerer for alle vore afdelinger og butikker, så vi har opnået store effektiviseringsgevinster.

”Vi har fået en løsning, hvor kvaliteten af modtagne fakturaer nu er i top. Fejl fanges inden de kommer ind i vores workflow, og vi har nu den gennemsigtighed og sporbarhed som gør, at vi sparer tid og omkostninger. Vi bruger ikke tid på at rette fejl. VAX 360 fanger alle fejl i fakturaer, og vi har fået et bedre fakturagrundlag fra vore leverandører, så vi kan behandle fakturaer nemt og hurtigt gennem vores workflow-system” udtaler Leif Lysgaard.

Se mere om 10-4 Byggecenter & Tømmerhandel

 

Vil du også have høj kvalitet i elektronisk behandling af alle fakturaer og spare tid og omkostninger? Så kontakt mySupply med det samme. Vi hjælper dig hele vejen igennem processen.

Referencer