SAP® PartnerEdge

SAP Danmark A/S er vores leverandør og samarbejdspartner, når det gælder eCommerce-løsninger.

Vi har i samarbejde med SAP® udviklet en e-handelsløsning, der lever op til kravene om NemHandel, og gør det nemmere for private og offentlige SAP-kunder at handle sammen via NemHandel, fordi det er muligt at konvertere data til og fra SAP- og NemHandel-systemet.

UBL Commerce til SAP® ERP

UBL Commerce er en add-on komponent til SAP® ERP-systemet for understøttelse af NemHandel. UBL Commerce til SAP® ERP er udviklet som en standardløsning og indeholder en række funktioner, der kan konfigureres, så systemet kan tilpasses den enkelte virksomheds specifikke opsætning af SAP® ERP. Download produktbrochure om UBL Commerce til SAP ERP og læs pressemeddelelsen om Elektronisk fakturering med SAP’s NemHandelløsning.

SAP SRM

SAP SRM udgør en sammenhængende platform for indkøb og integration mellem kunde og leverandør. SAP SRM strømliner og effektiviserer processerne mellem en virksomhed og dens leverandører og skaber værdi i indkøbs- og forsyningskæden. SAP SRM er med til at nedbringe virksomhedens omkostninger ved at skabe bedre gennemsigtighed og overblik over leverandører, aftaler og udgifter. Læs mere om SRM på SAPs hjemmeside.

SAP SRM-MDM

Master Data Management (MDM) er det elektroniske katalog, der aktuelt benyttes i SAP SRM-løsningen. Kataloget benyttes i mange virksomheder til at strukturere og konsolidere virksomhedens data, så den indsamlede data ensartes fra afdeling til afdeling. En central datastyring sikrer god datakvalitet, og resultatet giver overblik over kunder, produkter, leverandører og ansatte. Samtidig er det kun nødvendigt at vedligeholde data ét sted, hvilket medfører færre dataversioner og ingen dubletter. Læs mere om SRM-MDM på SAPs hjemmeside.

PunchOut til SAP SRM

PunchOut til SAP SRM er en add-on-applikation til SAP SRM-systemet, hvor der laves en direkte integration til leverandørens web-katalog. Med PunchOut bliver det nemt at foretage indkøb, da disse foregår gennem velkendte systemer. PunchOut-modulet anvender SAP OCI-standarden.

Referencer