Databehandleraftalen er et vigtigt led i vores samarbejde

11. maj 2018, kl. 08:31

Vi nærmer os den 25. maj, hvor Persondataforordningens nye og mere strikse krav til, hvordan vi håndterer data og dokumenterer vores håndtering heraf, træder i kraft. Det omfatter såvel mySupply som vores eksisterende og nye kunder.

Hos mySupply er der dog ikke noget nyt i, at håndtering af vores kunders data fordrer et sikkert miljø. Det har altid været essensen i vores forretning. Kunden skal altid kunne stole på, at vi behandler deres data og dokumenter i et sikkert miljø, og at de ikke kan tilgås eller overleveres til uvedkommende parter.

Databehandleraftale følger automatisk med

Med Persondataforordningens krav om dokumentation af databehandling, har vi udarbejdet en databehandleraftale med tilhørende instruks, der klarlægger vores retningslinjer og forpligtelser overfor dig som kunde og bruger af vores løsninger. Siden starten af april har vi udsendt databehandleraftalen til alle vores kunder, og samtidig får nye kunder også automatisk tilsendt en databehandleraftale.

Når du indgår et samarbejde med mySupply, får du derfor både en aftale for din løsning såvel som en databehandleraftale med os. Dermed sikrer vi, at vi hver især har styr på håndteringen af data.

Vil du gerne vide mere om mulighederne for en sikker og GDPR-compliant IT-løsning til digital fakturering og dokumentudveksling? Kontakt os på 📞9696 1070 eller 📧 info@mysupply.dk

Referencer